Kære alle sammen
Velkommen til en ny uge i de dejlige Cockerpoo 1B-hvalpes liv! 💖
Denne uge har hvalpene været ude hver dag og snuse til naturen. Det er både spændende og lidt farligt – men i løbet af de næste uger bliver de mere og mere modige. De skønne hvalpe er nu blevet meget mere bevidste om deres omgivelser, og derfor er det netop nu, at den vigtige prægning for alvor går i gang.
Vi er i fuld gang med lydtræning, socialisering, miljøtræning og renlighedstræning – og selvfølgelig masser af hygge og nus! De øver sig også i at være rolige på armen, selvom de meget gerne vil ned og lege.
I ugens video træner vi indenfor, da det regnede en del. I baggrunden kan man høre utilfredse søskende pive, mens de venter på, at det bliver deres tur. Her er vi meget opmærksomme på at ignorere deres kalden og først gå hen til dem, når de er stille og rolige – så de ikke lærer at pive for at få opmærksomhed. 😍
Næste uge er de så store, at vi kan tage på udflugt til stranden, og de får dermed set endnu mere af verden!
Hvis I mangler en ny bedste ven i jeres familie, har I stadig mulighed for at reservere en af de skønne hvalpe. De dejlige Alfred og Emil mangler stadig en kærlig familie 💕
Ingen kommentarer:
Send en kommentar